Betingelser
ForretningsbetingelserFølgende betingelser og vilkår er opdateret den 1. Januar 2007: Enhver ydelse, som leveres af IToverblik ApS til Kunden, udføres under de nedenfor anførte forretningsbetingelser. Kunden accepterer at forretningsbetingelserne skal være en del af aftalen ved at betale tilsendte faktura. Kunden tiltræder således, at en juridisk bindende aftale mellem IToverblik ApS og Kunden indgår en almindelig skriftlig aftale.
Betalinger
Alle prisangivelser er eksklusive moms og eventuelle andre afgifter. Abonnementsbetalinger faktureres forud. Brugsafhængige beløb opgøres for hver måned og anføres på førstkommende faktura. Alle beløb forfalder til betaling 14 dage efter fakturadato og betales via fakturaens medfølgende girokort eller gennem bank/girokonto som anført på fakturaen. Ved for sen betaling beregnes der morarente på 2 % af det skyldige beløb pr. måned fra forfaldstidspunktet og ved fremsendelse af rykkerskrivelser tillægges regningsbeløbet kr. 100 for hver rykkerskrivelse.
Immaterielle Rettigheder
IToverblik ApS bevarer alle rettigheder til software, knowhow, opfindelser og lignende, som udvikles eller anvendes af IToverblik ApS i forbindelse med de aftalte leverancer.
Leverancer
IToverblik ApS stiller Services og liniekapacitet til rådighed baseret på en forudsætning om, at der ikke indgår ekstreme belastninger i brugsmønsteret. Såfremt IToverblik ApS konstaterer belastninger, som i væsentlig grad påvirker den generelle afvikling af ydelser for Kunden eller IToverblik ApS øvrige kunder, kan IToverblik ApS kræve, at Kunden øjeblikkelig reducerer den ekstreme brug eller belastning til et niveau, hvor sædvanlig driftsafvikling kan finde sted. Såfremt Kunden ikke er indstillet herpå, eller en sådan udvidelse ikke er mulig uden betydelige omkostninger for kunden, kan IToverblik ApS opsige abonnementet med øjeblikkeligt varsel.
Ansvarsbegrænsning
IToverblik ApS er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for tab som følge af handlinger eller undladelser forårsaget af IToverblik ApS med de nedenfor anførte begrænsninger, som skal gælde uanset om ansvarsgrundlaget er uagtsomhed eller hviler på andet grundlag: - Erstatningsansvaret begrænses til et beløb, som ikke kan overstige den årlige betaling for den service, som har givet anledning til at kravet rejses. - IToverblik ApS skal under ingen omstændigheder være ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder tabt avance, produktionstab, tab som skyldes at IToverblik ApS ydelser ikke kan anvendes som forudsat, tab som følge af, at aftaler med tredjemænd falder bort eller misligholdes eller tab, som skyldes, at data eller informationer forsvinder eller forvanskes eller lignende, med mindre det godtgøres, at der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed. - Såfremt et ansvarspådragende forhold kan henføres til mangelfulde ydelser fra Jay.Net A/S eller anden netværksoperatør eller underleverandør, kan kunden ikke opnå fra erstatning fra IToverblik ApS.
Kunder bliver automatisk inkluderet i vores drift & nyheds mailingliste.
Driftsikkerhed
IToverblik ApS forbeholder sig ret til at begrænse/indskrænke de udbudte produkters anvendelsesmuligheder på grund af drifts- og sikkerhedsmæssige forhold. Af drifts- og sikkerhedsmæssige årsager forbeholder IToverblik sig endvidere ret til, til enhver tid, at skaffe sig adgang til vores kunders brugerdata. Sker dette, vil IToverblik's medarbejdere være underlagt en tavshedspligt. Al anden adgang til brugerdata kræver en accept fra kunden eller en retskendelse.
Force Majeure
Såfremt IToverblik ApS ikke er i stand til at levere den aftalte ydelse som følge af forhold, der ligger uden for IToverblik ApS kontrol, herunder brand, oversvømmelse, strejke, lockout, strømsvigt, svigtende ydelser fra tele- og netværksleverandører eller lignende skal IToverblik ApS være frigjort fra de aftalte leveringsforpligtelser så længe sådan situation består. Kunden vil tilsvarende få en til den nævnte periode svarende forholdsmæssig reduktion af abonnementsbetalingerne for de ydelser, som ikke er til rådighed på grund af de nævnte forhold. Er de aftalte ydelser ikke til rådighed for kunden senest efter 10 dage, kan kunden opsige aftalen uden varsel, og der vil da ske en opgørelse af betalingsforpligtelserne med opsigelsesdatoen som skæringsdag, idet der dog som nævnt ovenfor ikke skal betales for den periode, hvor en ydelse ikke har været til rådighed for kunden.
Opsigelse
Den aftalte service kan af Kunden eller IToverblik ApS opsiges med 30 dages varsel til den første i måneden. Kunden betaler abonnementsafgifter og andre ydelser frem til den dato, hvor ydelsen skal ophøre såfremt det nuværende abonnement ikke er gældende frem til opsigelsesdatoen. Er abonnementet gældende i denne periode eller længere frem kan abonnementet opsiges med 30 dages varsel, dog kan det overskydende beløb ikke udbetales.
Ændring af Forretningsbetingelser og Priser
IToverblik ApS har ret til at ændre vilkår og priser med 30 dages skriftlig varsel (e-mail) til ikrafttrædelse den første i måneden. Såfremt kunden i denne anledning måtte ønske at opsige abonnementet kan aftalen opsiges som anført ovenfor.